Filosof svar til krydsord

Har du nogensinde siddet med et krydsord, hvor ledetråden blot lyder “filosof”, og rutchebanen af navne fra Kant til Wittgenstein suser gennem hovedet? Så er du landet det helt rigtige sted. Uanset om du slapper af med søndagsavisens kryds og tværs eller udfylder felterne til et hyggeligt diamantbryllup i familien, er det irriterende at mangle lige netop dét navn, der fuldender mønstret på brættet.

I denne guide får du lynhurtige bud på filosoffer – sorteret efter antal bogstaver – og smarte genveje til at knække de svære ledetråde. Fra ultrakorte svar som “Kant” til de tunge drenge som “Heidegger”, krydrer vi listen med retninger, synonymer og stavemåder, som krydsords­forfattere elsker at drille med.

Scroll videre, og lad os sammen gøre størrelsen på felterne til vores fordel. Næste gang avisen eller app’en spørger efter en “filosof”, får du svaret hurtigere, end svigermor kan nå at sige “Pas!”

Filosof (3–4 bogstaver): de helt korte bud

De helt korte krydsordsfelter på 3-4 bogstaver kalder på de absolut mest kompakte filosoffernavne – dem, som redaktørerne næsten altid vender tilbage til, fordi de giver maksimal fleksibilitet i gitteret. Herunder finder du de navne, der oftest dukker op, sammen med enkelte korte, billedlige erstatningsord som kan redde dig, hvis krydsbogstaverne ikke passer til et efternavn.

1. Kant – tysk oplysningsfilosof, kritikkens mester.
2. Marx – tysk samfundstænker; økonomi, politik og ideologi.
3. Zeno – græsk paradoksmager; også stavet Zenon.
4. Mill – britisk utilitarist; far og søn (James & John Stuart) deler efternavn.
5. Hume – skotsk empirist med sans for skepsis.
6. Lao – kortform af Laozi/Laotse; daoismens grundlægger.
7. Vis – krydsords-synonym for »filosof« i betydningen en vismand.
8. Klog – bruges billedligt om en tænksom eller livserfaren person.

Husk, at krydsordsopstillere ofte barberer specialtegn væk: Søren bliver til Soren, bindestreger fjernes (Sankt-Thomas → Sanktthomas), og translitterationer forenkles (Zenon vs. Zeno). Tjek derfor altid krydsbogstaverne først – de vil som regel afsløre, om du skal vælge den latinske, den fordanskede eller den helt afdiakritiserede udgave af navnet.

Filosof (5 bogstaver): de klassiske efternavne

Fem bogstaver er krydsordskonstruktørernes yndlingslængde: kort nok til at passe ind næsten hvor som helst, men langt nok til at give mere spænding end de tre-fire bogstaver. Derfor dukker en lille håndfuld klassiske filosof-efternavne op igen og igen, og kender du dem på rygraden, er du allerede halvvejs mod løsningen.

Standardgalleriet af fembogstavs-filosoffer:

• Hegel – tysk idealist
• Locke – engelsk empirist
• Bacon – renæssancehumanist og videnskabsteoretiker
• Camus – fransk eksistentialist/absurdisme
• Comte – fransk positivist
• Rawls – amerikansk liberalist

Når konstruktøren bruger ordet “filosof” i overført betydning, kan løsningen også være et alment begreb. Blandt de få fembogstavs-muligheder er viser (den kloge), drømmer (6 bogstaver) eller simpelthen tænke (5 bogstaver, men ofte anført som tænker). Hold derfor øje med, om definitionen lyder mere som en karakteregenskab end et personnavn.

Læg mærke til eventuelle hjælpetekster eller parallelle felter: Står der “tysk idealist”, peger alt på HEGEL; antydes “britisk empirist”, kan du vælge mellem LOCKE og BACON, afhængigt af de krydsende bogstaver. Tidsangivelser (fx 1600-t., 1900-t.) eller stikord som “absurd” eller “positivisme” er røde flag, der guider dig til den rigtige fembogstavs-mand.

Endelig kan stavemåden variere: danske opslagsværker bruger ofte “Plato” (5 bogstaver) i stedet for “Platon” – et glimrende joker-svar, hvis de givne bogstaver passer. Ligeledes kan translitterationer som “Laozi” (i stedet for Lao-tse) eller “Zenos” (for Zeno) snige sig ind og opfylde den magiske fembogstavsgrænse. Hav derfor flere varianter i baghovedet, når du udfylder de sidste felter.

Filosof (6–7 bogstaver): navne, retninger og synonymer

Midt mellem de ultrakorte Kant er og de maratonlange Wittgenstein er finder man de svar på seks-syv bogstaver, der ofte redder dagen i et krydsord. De er lange nok til at give solide krydsbogstaver, men korte nok til at passe ind i de fleste gittere – og derfor er de populære hos konstruktørerne.

De hyppigste efternavne i denne «mellemklasse» er listet herunder; bemærk hvor bredt de dækker i tid og retning – fra klassisk oldtid til moderne analytisk filosofi:

1. Platon – antikkens formspecialist (6).
2. Hobbes – «Leviathan» og samfundskontrakt (6).
3. Sartre – fransk eksistentialist (6).
4. Popper – falsifikationens fader (6).
5. Arendt – politisk tænker om totalitarisme (6).
6. Spinoza – rationalistisk etiker (7).
7. Russell – logiker og Nobel-modtager (7).
8. Husserl – fænomenologiens ophavsmand (7).

Når krydsbogstaverne ikke peger på et personnavn, skifter erfarne krydsløsere fokus til neutrale betegnelser på seks-syv bogstaver. De kan stå alene som svar, men fungerer også som mellemstation, indtil man får løst resten af diagrammet:

1. tænker
2. sofist
3. logiker
4. stoiker
5. kyniker
6. ideolog

Fælles for både navne og titler er endelser som -ist, -iker eller -er; spotter du dem i yderkanten af felterne, har du ofte allerede halvdelen af svaret. Husk også på alternative stavemåder: «Platon» kan dukke op som «Plato», og «Hobbes» mister undertiden sit dobbelte b i ældre danske ordbøger.

I en mere overført betydning kan krydsordsforfattere bruge «filosof» om enhver, der grubler eller udstikker livsvisdom – fra en kyniker på seks bogstaver til en drømmer på syv. Hold derfor øje med konteksten: Er ledetråden sat i citationstegn eller forsynet med et spørgsmålstegn, er det ofte et vink om, at svaret ikke er et egennavn, men et karaktertræk.

Filosof (8+ bogstaver): de lange løsninger og -ismer

Når din krydsords­ledetråd lyder “filosof” og gitteret kalder på otte eller flere bogstaver, er chancen stor for, at du skal frem med de virkelig tunge drenge fra idé­historien. Her er vi ovre i de navne, som både gymnasie­bøgerne og universitets­pensum sværger til – og som derfor ofte vender tilbage i danske krydsord, netop fordi de giver en solid portion bogstaver at lege med.

De mest almindelige længere efternavne spænder fra de klassiske grækere til 1800- og 1900-tallets kontinental­filosoffer. Tjek listen herunder, og sammenlign med dine krydsbogstaver – især vokalerne plejer at give sig hurtigt:

• Aristoteles (10) – gammelgræsk alt­muligmand
• Descartes (9) – rationalist med “Jeg tænker, derfor er jeg”
• Heidegger (9) – eksistentialistisk fænomenolog
• Foucault (8) – magtens og diskursens mester
• Kierkegaard (11) – dansk eksistens­filosof; uden “ø” i mange krydsord
• Wittgenstein (12) – sprog­spillende logiker
• Konfucius / Konfutse (8-9) – kinesisk vismand, to stavemåder

Ledetråden kan dog også pege på en retning eller titel snarere end et personnavn. Særligt ord der ender på -ist eller -iker fylder godt og er populære som nødløsninger, når ingen filosoffer passer:

• skeptiker
• metafysiker
• utilitarist
• eksistentialist
• stoiker / kyniker (hvis gitteret tillader 7-8 bogstaver)

Husk til sidst at holde øje med stave­varianter: Soren/Søren, Platon/Plato, og den evige Kierkegaard/Kirkegaard. Fjern diakritiske tegn, udskift “c” og “k” efter behov, og tjek altid nabofelternes bogstaver, før du låser svaret. En lille justering kan være forskellen på en færdig krydsord og ærgerlige tomme felter.

I overført betydning: når ‘filosof’ ikke er et navn

Selv om ledetråden lyder “filosof”, er det langt fra sikkert, at løsningen skal være et historisk navn fra Platon til Popper. Krydsordsforfattere bruger nemlig ofte ordet billedligt om enhver, der går og grubler, er livsklog eller blot udviser en smule teoretisk sans. Når de krydsende bogstaver derfor ikke peger i retning af et efternavn, er det værd at overveje de mere generelle betegnelser herunder.

Som tommelfingerregel: Kig på antallet af felter først, check endelser som -er eller -mand, og prøv så disse kortere alternativer, før du kaster dig ud i mere obskure navne. De fungerer fremragende som “nødløsninger”, når kun to-tre krydsbogstaver er lagt, og intet klassisk efternavn vil passe ind.

Sådan finder du svaret: strategi og stavemåder

Først og fremmest: kig på bogstavmønsteret og længden, som krydset kræver. Har du kun et par krydsbogstaver, så start med de mest almindelige “filosof-endelser”. De tre hyppigste er:

• -ist (utilitarist, stoist, nihilist)
• -iker (logiker, skeptiker, dialektiker)
• -er (tænker, grubler, vismander)

Er navnet et egentligt filosofnavn, så overvej translitterationer. Det samme menneske kan staves flere måder, især når græsk, kinesisk eller tysk konverteres til dansk. Typiske dobbelte former er “Platon / Plato”, “Zeno / Zenon”, “Laotse / Laozi” og “Konfutse / Konfucius”. Tæl bogstaverne og prøv varianten, som passer det tomme felt.

Danske krydsord dropper ofte diakritiske tegn og bindestreger. Søren Kierkegaard bliver til “Soren” og “Kierkegaard”, og Jean-Paul Sartre mister både bindestreg og mellemnavn. Er svaret langt, kan du også støde på sammenskrivninger som “Heidegger” → “Heidegger” (ingen ændring) mens “Wittgen-stein” altid skrives i ét. Test begge varianter, hvis du er i tvivl.

Husk at “filosof” ikke altid er en person. I overført betydning kan ledetråden pege på vismand, drømmer, teoretiker eller endda noget så farverigt som matador – alt efter konteksten i nabofelterne. Ser dine krydsbogstaver derfor mærkelige ud til et efternavn, så tænk i synonymer til rollen snarere end til navnet.

Til sidst: lad krydsbogstaverne regere. Har du to mulige seks-bogstavsløsninger, fx “Hobbes” og “Spinoz” (forkortet Spinoza), er det de lodrette/skrå felter, der afgør slaget. Skriv de sikre bogstaver først, og byg resten omkring dem – så falder selv de mest drilske filosoffer som brikker i et vellykket brætspil.