Har du også stirret tomt ned på krydsordets små hvide felter, mens blyanten svæver usikkert over ledetråden: “Træghed”? Du er langt fra den eneste. Ordet gemmer på alt fra hardcore fysik til dagligdags dovenskab – og netop derfor kan det drille selv rutinerede krydsordsløsere.
I denne guide får du et lynoverblik over de mest sandsynlige svar – lige fra korte fire-bogstavs løsninger til de tunge, fagsproglige kæmper på 19 bogstaver. Samtidig deler vi smarte strategier, så du fremover kan afkode konteksten og lande det rigtige ord på rekordtid.
Så slip trægheden, spids blyanten, og lad os dykke ned i alle de vinkler, “træghed” kan tage i krydsordsverdenen – god fornøjelse!
Hvad dækker ledetråden “træghed” over?
Når en krydsordsforfatter bruger ordet “træghed”, kan det pege i flere retninger. Grundbetydningen stammer fra fysikken, hvor begrebet beskriver et legemes modstand mod at ændre bevægelsestilstand. Men i både teknisk sprog og daglig tale har ordet bredt sig som fællesnævner for alt, der reagerer langsomt – hvad enten det er et stykke metal, en tyktflydende sovs eller en halvtræt medarbejder mandag morgen.
Fysisk træghed kaldes også inerti. Her handler det om masse og bevægelse: Jo større masse, jo sværere er det at sætte objektet i gang eller standse det igen. I krydsord vil ledetråden ofte antyde “bevægelsestræghed”, “fysik” eller “Newton”, og det korte svar er typisk inerti (6).
Når vi taler om materialers eller væskers træghed, ser vi på hvor seje, viskøse eller formstabile de er. En maling, der løber langsomt, har høj viskositet, mens et stål, der ikke lader sig bøje, udviser sejhed. I krydsord kan disse betydninger dukke op under stikord som “fluiddynamik”, “sej” eller “tyktflydende”. Typiske svar inkluderer:
- viskositet (10)
- sejhed (6)
- tunghed (7)
Endelig bruges “træghed” ofte billedligt om mennesker og organisationer. Her dækker ordet over sløvhed, dovenskab eller modstand mod forandring. I krydsord finder du derfor løsninger som sløvhed, dorskhed, passivitet og forandringsmodstand. Nøglen er at afkode sammenhængen: handler det om fysik, kemi – eller om chefen, der siger “det har vi altid gjort sådan”?
Træghed krydsord: 3–5 bogstaver
Når krydsordet kun giver 3-5 felter, gælder det om at finde de helt korte og mest fleksible synonymer til “træghed”. Her er det tit de generelle tillægsord eller substantiver, der redder dig, fordi de både kan dække fysisk langsommelighed og menneskelig sløvhed.
- træg (4) – den direkte, neutrale formulering: “et træg system”, “træg reaktion”.
- sløv (4) – mere negativt ladet: “sløv kniv”, “sløv elev”.
- dvask (5) – beskriver tung, doven bevægelse, ofte om personer eller dyr.
- dorsk (5) – næsten synonym med dvask, men en anelse mere gammeldags i tonen.
- apati (5) – substantiv for følelses- eller handleløs passivitet; bruges sjældnere, men rammer ofte plet i tværgående felter.
Se på de krydsende bogstaver: T__G peger på “træg”, mens _LØ_ næsten skriver “sløv” for dig. Siger opgaven noget om manglende energi, er “dvask” eller “dorsk” oplagt; handler den om manglende interesse eller følelser, er “apati” langt bedre.
Husk også forskellen på navneord og tillægsord. En avisleder spørger sjældent efter tillægsordet “apatisk”, men derimod substantivet “apati”. Og møder du et opslagsværk uden æ/ø/å, kan “traeg” og “dorsk” stadig være muligheder, hvis redaktøren har valgt at skrive dansk uden diakritiske tegn.
Træghed krydsord: 6–7 bogstaver
Inerti (6 bogstaver) er den fysikfaglige klassiker, når krydsets tema peger på bevægelse, hastighed eller Newton. Ledetråden kan lyde “legemers træghed”, “massetræghed” eller blot “fysisk modstand mod ændring”, og her er inerti næsten altid hjemmelavet – især hvis du allerede har et I som første eller sidste bogstav.
Sejhed (6 bogstaver) bruges, når træghed handler om materialer eller væsker, der er “seje” at arbejde med. Krydsord forfattere skriver typisk “bitumen-træghed”, “siruppens egenskab” eller “stålets modstand mod brud”. Har du krydsende J eller Ø, er chancen lille; men passer et E som tredje bogstav, er sejhed værd at prøve.
Sløvhed (7 bogstaver) dækker den menneskelige side – dovne morgener, manglende gejst, mental træthed. Kig efter ledetråde som “dovenskab”, “ladhed” eller “energimangel”. Ordet er neutralt til let nedladende, så passer fint i kryds, der beskriver en personlig egenskab uden at gå helt til “dorskhed”.
Tunghed (7 bogstaver) havner ofte dér, hvor stemningen er fysisk, men ikke decideret naturvidenskabelig: “massiv træghed”, “vægtfornemmelse” eller “blylods kvalitet”. Har du allerede T–GH-D som mønster, er valget næsten givet. Vær dog obs på, at visse kryds ordner “tyngde” (6) i stedet – tjek bogstavplaceringerne.
Træghed selv (7 bogstaver) dukker op, når konstruktøren ikke vil være kryptisk: ledetråden er ofte blot “inerti” eller “sløvhed” i ental. Fordelen er, at ordet fungerer i både konkret og overført betydning – fysik såvel som kontorlandskab – og det er dermed et sikkert bud, hvis dine krydsbogstaver giver T som start og D som næstsidste.
Træghed krydsord: 8–10 bogstaver
Når feltet rummer 8-10 bogstaver, bevæger vi os væk fra de helt basale “træg” og “sløv” og over i de lidt mere fyldige ord, som krydsordskonstruktøren vælger, når der skal spredes variation. Fælles for dem er, at de enten beskriver menneskers manglende fremdrift eller fysiske systemers modstand mod bevægelse. Her er de seks hyppigste kandidater:
- dorskhed (9) – gammeldags ord for søvnig, ugidelig tilstand.
- dovenskab (9) – ren, uforfalsket magelighed; bruges ofte i hverdagstemaer.
- stilstand (9) – neutral betegnelse for nul bevægelse; ses i alt fra trafikkryds til økonomiartikler.
- dødvægt (8) – billedligt udtryk for noget eller nogen, der “trækker ned”. Kan dog også optræde i søfarts- og ingeniørkryds.
- passivitet (10) – formelt ord der dækker både psykisk og organisatorisk modvilje mod handling.
- viskositet (10) – fysik- og kemiklueens favorit, fordi det præcist beskriver en væskes “sejhed”.
Bemærk, at op til fire af bogstaverne i disse svar er konsonanter i træk (stls i “stilstand”, vsk i “viskositet”). Har du allerede krydsende bogstaver som V-S-K, peger pilen næsten altid på den tekniske viskositet, mens en afslutning på -skab er et klart fingerpeg mod dovenskab.
Krydserne driller stadig? Kig på krydsets tema. Er der fysik- eller kemioverskrifter, er det sjældent “dovenskab”, men snarere “viskositet”. Handler hintene om arbejdsliv eller politik, kan “passivitet” eller “dødvægt” være mere sandsynlige. Og i de hyggelige søndagskryds hvor sproget må være lidt nostalgisk, har “dorskhed” stadig sin faste plads.
Et sidste trick: mangler du det danske æ/ø/å, kan “dovenskab” blive til “dovenskab” i både æ- og a-udgaver, mens “dødvægt” somme tider staves “dodvaegt” i udenlandske eller internetbaserede kryds. Hold øje med sådanne variantstavemåder, så du ikke lader det rigtige svar ligge og sove – helt dorsk.
De lange og fagsproglige svar (11+ bogstaver)
Når et krydsord efterspørger mere end ti bogstaver, er der ofte tale om enten fagsprog eller sammensatte ord. Her gælder det om at spotte ledetrådens tone: Står der noget om fysik, mekanik eller byggeri, er vi typisk ovre i ingeniørverdenen; handler det derimod om adfærd eller organisationer, er betydningen som regel billedlig.
Teknisk-fysiske “trægheder” dukker oftest op i naturvidenskabelige eller konstruktionstunge krydsord. De mest almindelige er:
- massetræghed (12) – den klassiske inerti, der beskriver legemers modstand mod ændring af hastighed.
- træghedsmoment (14) – også kaldet drejeinerti; en nøgleparameter i mekanik, når man beregner rotation.
- inertimoment (12) – synonym til ovenstående, men uden æ/ø/å; nyttigt i engelskinspirerede kryds.
- arealmoment (11) – bruges i statik til at regne bjælkers bøjningsstivhed; ikke en egentlig “træghed”, men krydsordsmagere elsker det.
Tip: Kig efter slutningen “-moment”; den peger næsten altid på en rotationsstørrelse.
sendrægtighed (13) hører mere hjemme i litteratur og ældre tekster end i laboratoriet. Ordet beskriver menneskelig sløvhed eller langsommelighed og kan ses som en højtidelig kusine til “dorskhed”. Finder du en ledetråd som “langsom reaktion” eller “sej proces”, er sendrægtighed et godt bud – især hvis antallet af felter passer.
Endelig er der den moderne, organisatoriske vinkel: forandringsmodstand (19). Her er træghed flyttet fra fysiklokalet over i mødelokalet og dækker alt fra medarbejderes manglende lyst til nye IT-systemer til samfundets tøven over for grøn omstilling. Ordet er langt, men heldigvis uden specialtegn, hvilket gør det perfekt til store felter, hvor kun krydsende bogstaver kan afsløre, om trægheden er fysisk eller kulturel.
Smarte strategier: sådan rammer du det rigtige ord
Når du sidder med blyanten i hånden og kun har et par spredte bogstaver, er første skridt altid at bruge de krydsende felter. Et “-G-D” som tredje og femte bogstav peger fx hurtigt på sløvhed, mens “-E-I” frister til inerti. Herefter bør du spørge dig selv, om ledetråden efterlyser et tillægsord (fx træg) eller et navneord (fx træghed eller dvaskhed). Selv et enkelt bogstavs forskydning i ordklassen kan nemlig være forskellen på en korrekt og en frustrerende forkert løsning.
| Typisk endelse | Ordklasse | Eksempel | Hint om betydning |
|---|---|---|---|
| -hed | navneord | sløvhed | Abstrakt tilstand |
| -itet | navneord | viskositet | Faglig/fysisk præcision |
| -skab | navneord | dovenskab | Personlig egenskab |
| -ig/-sk | tillægsord | sendrægtig | Beskrivende adjektiv |
Hold også øje med alternative stavemåder i ældre krydsord eller amerikanske skabeloner, hvor æ/ø/å ikke bruges: traeghed, doevenskab eller forandringsmodstand. Endelig bør du lytte til ledetrådens tone: Er den neutral og teknisk, er inerti eller viskositet oplagte; lyder den mere negativ, er dovenskab, dorskhed eller dødvægt ofte spot-on. På den måde matcher du både bogstaver, betydning og klang – og rammer det rigtige ord første gang.
Kontekst og dobbeltbetydninger: fra fysik til hverdag
Når krydsordet har en naturfaglig tone – ord som “Newton”, “kraft”, “bevægelse” eller “impuls” dukker op – er det næsten altid et signal om, at du skal tænke på den fysiske form for træghed. Her er inerti (6 bogstaver) den absolutte topscorer, mens mere tekniske felter kan kalde på massetræghed, inertimoment eller træghedsmoment. Kig også efter enhedshenvisninger (kg·m², N·s) – så ved du, at du er på det rette spor.
Handler ledeordene om stoffer, væsker eller materialer – fx “olie”, “sirup”, “plast” eller “sej masse” – peger det mod den kemiske/fysiske sejhed. Her er viskositet (10) og sejhed (6) gode bud. Krydsordskonstruktører bruger gerne ord som “tyktflydende” eller “modstand i væske” som diskret fingerpeg. Tjek rammen for æ/ø/å: ✂️ “viskositet” kan nogle gange være omskrevet til “viskositet” med latiniseret stavemåde eller bare den engelske “viscosity”.
Er teksten derimod hverdagssproglig eller samfundsorienteret – ord som “doven”, “langsommelig”, “bureaukrati” eller “omstillingsparat” fylder – så er vi over i den billedlige betydning. Prøv først de korte følgesvende:
- sløv (4) / dvask (5) til personbeskrivelser
- dorskhed (9) eller dovenskab (9) når det er mere farverigt
- passivitet (10) eller forandringsmodstand (19) ved organisatoriske emner
En simpel huskeregel er altså: naturfag = inerti, væsker = viskositet, hverdag = sløvhed/dorskhed, organisationssnak = passivitet/forandringsmodstand. Brug krydsende bogstaver som sidste dommer – de lyver sjældent.